Tværprofessionelt samarbejde

Monofagligt samarbejde:

Her samarbejder man med én faggruppe, som har et specifikt speciale, som eksempelvis et team af dansklærere.

Flerfagligt samarbejde:

Her foregår der samarbejde indenfor én faggruppe, som eksempelvis lærer med forskellige fag,  eller pædagoger, sygeplejersker eller læger der arbejder med det samme problem, men i hver deres faggruppe.

Tværfagligt samarbejde:

Her foregår samarbejdet mellem forskellige faggrupper, der arbejder indenfor deres eget felt, men sammen med andre faggrupper, som også agere indenfor deres eget område med hver enkel faggruppes værktøj og metoder benyttes. 

 

'

Tværprofessionelt samarbejde:
Her arbejder man i høj grad på tværs af professionerne, men benytter også en del af hinandens kompetencer for på den måde sikrest og på bedste måde at nå det fælles mål.

Hvordan arbejder vi på sygehuset?

På sygehuset arbejder vi uundgåeligt tværprofessionelt, grundet at institutionen indeholder mange forskellige faggrupper, der overlapper, overtager og færdiggører patientforløbet for at sikre den bedst mulige pleje. På en afdeling vil man typisk møde både læger, sygeplejersker, ergo/fysioterapeut samt talepædagoger, der faggrupperne imellem skal spille sammen om at opnå fælles mål. 

Hvad er tværprofessionelt samarbejde?

Det benyttes som en metode til at sikre at indsatsen i samfundet bliver bedre for den enkelte borger, når denne person er i kontakt med det offentlige system.

     At man fra forskellige faggrupper går sammen og samarbejder i fællesskab mod et fælles mål med hver faggruppes speciale.

For at finde ud af, hvad der skal til for at opnå samarbejdet i tværfaglig sammenhæng, opstiller Højholdt tre problemstillinger:

• "Hvordan får vi samarbejdet mellem professioner til at virke?"
• "Hvilke barriere kan der være for at få samarbejdet mellem professioner til at lykkes?"
• "Hvordan kan vi medvirke til at overskride disse barriere?" (16, p. 13)

For at løse disse problemstillinger siger han ydermere, at tværprofessionelt arbejde skal være et mål i sig selv, og at vi orienterer os i fællesskab omkring løsningsredskaberne for dette problem. At det at flere forskellige faggrupper går sammen og gerne vil arbejde sammen kan være opskriften på det perfekte samarbejde, og måske nøglen til at løse et givent problem.

     Han mener at nøglen til at finde en løsning ofte ligger i samspillet og samarbejdet med andre mennesker, samt ’at virke’ sammen med andre.

Andy Højholdt giver et billede af, at samarbejde er opstået på trods af, at mange mennesker foretrækker at arbejde og være alene, men når der så forekommer en knude i problemløsningen, er vi nødsaget til at søge andre muligheder, og de muligheder finder vi hos vores medmennesker.

     Når vi så er problemløsere på arbejde, er vi ofte nødsaget til at arbejde tværprofessionelt, fordi vi på vores arbejdsplads har forskellige arbejdskompetencer og områder, der er vores at agere indenfor. Vi gør vores del, og så kommer der en anden og tager over. 

Hvorfor arbejde tværprofessionelt?

Tværprofessionelt samarbejde er utrolig vigtigt, når man står over for en problemstilling som man har erkendt, man ikke kan løse med de redskaber, der følger med den ene faggruppe, men at man erkender, at man ved at arbejde tværprofessionelt kan låne redskaber fra hinanden og på den måde ’shoppe’ sig frem til den ideele værktøjskasse til løsningen af problemstillingen.

Hvad kan dette gøre i forhold til helhedsbehandlingen af patienter?

Hvis man i modsætning til at arbejde tværprofessionelt arbejder mono, fler- eller tværfagligt, vil man fortsætte indenfor sine egne kompetencer – jeg gør mit, mens du gør dit. Det kan også fungere i andre sammenhænge, men på en institution som et sygehus, er man nødsaget til at se udenfor sine egne kompetencer og udenfor, at jeg overlader det blot til en anden faggruppe.
     Man er nød til at gå ind og sige, at vi på tværs af faggrupperne har et problem, der skal løses, og jeg må som repræsentant for min faggruppe arbejde mig ud af mit område og hjælpe til, og bidrage med det jeg kan, om det så er med redskaber og kunnen uden for mit normale kompetenceområde. Gør man det, så arbejder man mere flydende og som ingredienser i samme skål, der skal udgøre en fælles masse, der til slut skal blive til løsningen af et fælles mål, for det er jo, det vi er interesserede i. (16)