Til Patienten med knoglebrud
Sådan forebygger du knoglebrud
For dig som patient at kunne undgå knoglebrud er der specielle ting, du kan gøre, eksempelvis kan du med fordel sikre dig imod løse tæpper og måtter og eventuelt kan du fjerne dørtrin, hvis disse forekommer dig som en hindring.
Ydermere kan du sikre dit køkken, ved at anskaffe dig en trappestige, i forhold til at forebygge mod brud, der kommer af at række efter noget på de øverste hylder.
ALTID HUSK ORDENLIGT FODTØJ, MED SKRIDSIKRE SÅLER.
Med hensyn til gode kostråd, vil det altid være at foretrække at sikre sig, at man får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin, både som tilskud, men primært via en varieret kost. Denne kost for at opnå bedste virkning kan være mejeriprodukter med højt kalkindhold, samt grovt brød og grøntsager så som grønkål, spinat og broccoli – disse produkter indeholder et højt indhold af kalk.
D-vitamin er vigtig i kosten, fordi det hjælper tarmen med i højere grad at optage kalken bedre.
Information til patienten med håndledsbrud
Før og efter operation
Før operationen:
· Du må spise indtil 6 timer før mødetidspunktet, og drikke vand, saft, kaffe eller te (ikke mælkeprodukter) indtil 2 timer før mødetidspunktet.
· Du skal huske altid at have en pårørende med ved din side i de efterfølgende 24 timer.
· Du skal have korte og rene negle uden neglelak
· Du vil som nyopereret opleve smerter, så derfor anbefales det, at du har præparater såsom pinex eller lign. derhjemme.
Efter operationen:
· Hvis du er behandlet med skinne, skruer og gips eller apperatur, bør du følge pjecen: ’brud på håndleddet behandlet med gips’ samt ’brud på håndleddet behandlet med apperatur’.
· Fjernelse af apparatur vil ske på afdelingen, kræver ikke bedøvelse.
Mulige eftervirkninger:
· Hævelse og stivhed i fingrene kan medføres fra gipsen eller apparaturet benyttet til den pågældende operation.
· Der kan forekomme blod i gipsen i de første timer efter en operation, hvis det siver igennem gipsen, bør du kontakte egen læge eller ambulatorium.
· Smerter er at forvente efter enhver operation, og du bør altid have håndkøbspræparater såsom pamol eller panodil ved hånden, dog højest 1 gram højest 4 gange i døgnet.
· Efter en operation er der altid en lille risiko for betændelse, hvilket efterfølgende behandles med antibiotika.
· Du kan risikere at dine nerver er påvirkede efter et operativt indgreb i sjældne tilfælde kan det forekomme varigt.
· Du vil opleve, at du får et ar efter operationen, og dette kan være ømt. Hvis du oplever følelsesforstyrrelser, bør du kontakte egen læge eller ambulatoriet. En god idé er at massere arret.
Patienters rettigheder:
I Danmark lægges der stor vægt på patienters personlige frihed, værdighed og ret til at vælge.
Ortopædkirurgien lægger vægt på samarbejde over plejeforløbet med en patient, og at patienterne kender deres rettigheder hertil.
Samtykke til behandling:
Lægen skal altid sikre sig at du som patient er indforstået med behandlingen, og at du efterfølgende giver samtykke. Hvis du er under 15 år, skal dine forældre godkende.
Hvis du er ude af stand til selv at give samtykke, ligger autorisationen hos den nærmeste pårørende.
Kun hvis der er tale om nødstilfælde eller livsfare, må behandling udøves uden samtykke.
Ret til information:
Du har som patient altid ret til at vide alt omkring dit eget sygdoms- og plejeforløb. Dette indebære diagnoser og medicin, samt risiko for komplikationer og bivirkninger. Du må til hver en tid få udskrevet din journal. Du må gerne sige nej til informationen.
Hvis du er døv, eller ikke taler dansk vil der blive anvendt en tolk.
Personalet har tavshedspligt:
Personalet er underlagt tavshedspligt, selv over for dine pårørende. Du skal give samtykke for at personalet må udtale sig til andre. Dette indeholder også dine fortrolige oplysninger, som du også skal give samtykke med må videregives.
Klager og erstatning:
Hvis du ønsker at angive en klage skal den gives til ortopædkirugiens ledelse.
Hvis du ønsker at klage over en given sundhedsperson, skal det foregå gennem sundhedsvæsnets patientklagenævn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar