I vores interview med ergoterapeuten fokuserede vi mest på vores problemstilling "Hvordan sikre vi os, at patienterne på dagsafsnittet har forstået den givne information ved udskrivelsen". Ergoterapeuten så det ikke som værende et stort problem, hun understregede blot at travlheden kunne have en indflydelse. Hun mente, at de havde gode ressourcer, såsom pjecer, hvor man ikke kunne mistolke øvelserne. Ergoterapeuten mente dog, at det ville være en god idé at skabe et forum, hvor de ofte stillende spørgsmål og øvelser ville være til at finde.
Ud fra vores interview med ergoterapeuten kunne man se, at hun havde en fænomenologisk tilgang til rehabiliterings forløbet, da hun ser på patienten som en helhed, hvor krop og sjæl er sammenhængende i og med, at hun ikke kun ser på bruddet, men at det er vigtigt, at patientens hverdagsliv hænger sammen. (2, 13)
Ergoterapeuten gik ind for, at det var vigtigt, at patienten selv kom med idéer til løsningen af rehabiliterings forløbet og på denne måde vil patienten også være mere engageret.
I forhold til Antonovsky's salutogenese er det vigtigt, at patienten føler sammenhæng med livet, trods frakturen. Her er det vigtigt i rehabiliterings forløbet, at ergoterapeuten får patienten til at få en oplevelse af sammenhæng, så patienten ikke lider af tab af livskvalitet. (14)
Ergoterapeuten mente, at det tværprofessionelle samarbejde fagpersonerne imellem gik godt. Hun pointerede dog, at de godt kunne tænke sig at have et kontor på selve afdelingen, så de sparede mange spildte gåture, fordi patienten enten var træt, var i bad, eller spiste. Her pointerede hun også, at noget kommunikation let kan gå tabt, da sundhedpersonalet er presset med tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar