Benner og Wrubels Omsorgsteori

Patricia Benner og Judith Wrubel har opstillet en teori, hvor der er tale om en fænomenologisk og en mekanisk tilgang til sygepleje.

Når man har en mekanisk tilgang til sygeplejen, opfatter man patienten som et objekt/apparat.

Sundhedspersonalet har fokus på de instrumentelle handlinger, og det er diagnosen som er i fokus. Man ser krop og sjæl afskilt.

Når man har en fænomenologisk tilgang til sygepleje opfattes patienten som en helhed, hvor krop og sjæl er sammenhængende. Hver enkelt patient er speciel og unik.

Sundhedspersonalet er i situationen og ser mod fremtiden sammen med patienten.  

Stress og mestring:

Mekanisk:

Stress kan kureres og behandles, og det skal mestres med medicin.

Fænomenologisk:

Stress er hvis patienten føler tab, trussel eller skade generelt, herunder også tilpasningsevne.
Mestring er hvor patienten føler mening og sammenhæng igen med den pågældende situation.

Temporalitet:

Mekanisk:

Her regnes tiden i sekunder, minutter og timer. Tiden forstås udelukkende som målbar.

Fænomenologisk:

Her forstås tiden som fortid, nutid og fremtid. Her opleves tiden, altså at fortiden kan have indflydelse på nutiden og fremtiden.

Situation:

Mekanisk:

Man ser bort fra situationen, og har målet i fokus.

Fænomenologisk:

Patientens situation er unik og den er præget af uforudsigelighed og foranderlighed. Sundhedspersonalet må tage udgangspunkt i patientens situation.

Sygepleje:

Mekanisk:

Her engagerer sundhedspersonalet sig ikke i patienten, men i målopfyldelse - udfører opgaver ud fra regler, procedurer og generelle principper.

Fænomenologisk:

Sundhedspersonalet engageret sig i den enkelte patients situation, for at kunne handle til patientens bedste. 
(2)