Birthe Bech-Jørgensen, en dansk kultur sociolog, forklarer
hverdagslivet som en genstand i udvikling. Hverdagslivet defineres udfra
forskellige værdier og betingelser som vi tillægger det, og hvordan vi som
forskellige individer på vidt forskellige måder ser og håndterer
hverdagstingene på.
Det tages som en selvfølge i et individs liv, at man har
nogle bestemte handlinger, relationer eller lokationer, der gør os trygge, hvor
vi har vores base. Det samme gælder i vores samfund, hvor vi er til, men vi gruer egentlig ikke for meget over, hvordan infrastrukturen ser ud i morgen, men mere, at det fungerer i dag, fordi nu er jeg tryg, og i morgen er fortsat
uvis og ikke nutidig. På trods af det, viser modsætningen af netop
hverdagslivet som noget at stræbe efter – altså noget bedre. Når man taler om
fest og farver, taler man om alt andet end det kedelige hverdagsliv og tillægger det ’nye’ en helt ny dimension.
Bech-Jørgensens pointe er ikke at
adskille sit liv i to dele, men at se hverdagslivet som det man både har
hjemme, men også terminologien for arbejds- og festlivet. Bech-Jørgensen nævner
Alfred Schütz, en østrigsk-amerikansk filosof og sociolog, til en understregning af, at de ting vi ikke er opmærksomme på i
løbet af en dag, så som at ligge i sengen en hel dag eller spise en mad, ikke
kun skal tillægges værdien ’hverdagslivet’, men som en konkret del af det at
leve og være til.
I forhold til vores case, handler det om ikke at se det
pludselige brud i tilværelsen som noget, der deler hverdagslivet og noget nyt,
men at lære at inkorporere det i livet som en fragment af hverdagslivet. (13, p. 4-21)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar