Erving Goffmann - Dramaturgi

Med de seks forskellige dramaturgiske fænomener nedenfor, iscenesætter Goffman en ideologi, hvor mennesket i sin pragt optræder i forskellige forummer gennem sin tilværelse.

- Performances 

- Teams 

- Regions 

- Discrepant roles

- Communication out of character

- Impressions management

Dramaturgien beskriver, hvordan mennesker agerer med hinanden både privat og socialt ude i samfundet, og hvordan vi som individer indtræder i forskellige scener, som på et teater, hvor vi igennem vores liv har mange forskellige roller og masker som vi iklæder os. Vi har for eksempel vores karriere (Institutionel sammenhæng, frontstage), hvor vi iklæder os en uniform (i symbolsk eller bogstavlig forstand), og pludselig bliver vi den værdi mennesket og samfundet har tillagt den  uniform vi har i trukket os. Det kan for eksempel være læger, sygeplejesker, politi etc. 

Ydermere har vi vores privatliv, hvor vi er ’backstage’, og iklæder os en anden dragt med en anderledes symbolik, hvor forventningerne til vores rolle er anderledes.

Samtidig bruger Goffmann dramaturgien til også at sige, at når vi så bliver disse roller, følger der per automatik specifikke ansvarsområder og selvfølgeligheder med.

I forhold til vores case, vil det være naturligt at tale kommunikation mellem ikke kun patient og sundhedsfaglig, hvor forventningerne fungerer begge veje, men også de sundhedsfaglige imellem, altså i deres institutionelle ’teams’.

Et sygt individ træder ind på institutionen, sygehuset (’facade området’ eller ’scenen’) og afklæder sig sin privat-identitet og sætter sig i rollen som ’patient’, hvor man overlader sit helbred og velbefindende til dem, der har iklædt sig en sundhedsfaglig dragt. Dette betyder også, at når patienten går fra at være i sundhedsfaglige hænder og selv skal overtage den videre behandling eller genoptræning, har både patienten og den sundhedsfaglige en gensidig forventning om, at den sundhedsfaglige videregiver den fornødne information og at patienten samtidig modtager den information, og følger den.

Nogle gange går der så kludder i kommunikationen, og her forekommer Goffmann's sjette element nemlig ’impression management’ eller ’indtryksstyring’. Det kan ske at kommunikationen ikke har været tilstrækkelig, når et individ går fra ’patient’ status til ’privatperson’.

     Fokus kan pludselig være flyttet eller prioriteret anderledes. Der kan i tilfælde være sket det, at der er forekommet ’communication out of character’,  man har miskommunikeret, eller i hvert fald ikke fået eller har opfattet den vejledning som muligt følger efter et sygdomsforløb, eller at den sygeplejefaglige ikke har formidlet tilstrækkeligt eller helt præcist tilpasset den enkeltes sygdomsforløb. (19)