Teorier til analyse

Opsummering af teorier

Vi har gennem vores arbejdsproces været igennem nogle forskellige teoretikere, hvor vi ved hjælp af deres teorier, har kunne analysere vores interviews, samt kunne finde frem til et innovativt løsningsforslag ved også at se metodisk på disse teorier.

Virginia Henderson's grundlæggende principper benyttede vi, da det giver en understregning af det hele menneske og dets behov, samt hvordan forskellige behov skal være opfyldt, før patienten kan føle sammenhæng og velvære. (1)

Benner og Wrubel's omsorgsteori brugte vi, for at skabe et billede af den tilgang, som sygeplejerskerne møder deres patienter med, samt forskellen på netop det at indgå i relation med en fænomenologisk tilgang, i modsætning til en mekanisk. (2)

Aaron Antonovsky' salutogenese har vi brugt i forhold til analyse af interviewene. Salutogenese er i bund og grund, spørgsmålet om, hvad der skaber sundhed?

     Han mener, at for at have en stærk oplevelse af sammenhæng, skal man kunne rumme alle tre fænomener, altså begribeligehed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

I forhold til vores case, har patienten ikke en stærk oplevelse af sammenhæng, da de tre fænomener ikke opleves hos patienten, og der er det vigtigt at man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at få en oplevelse af sammenhæng. (14)

Erving Goffmann's dramaturgi og stigmatisering i sundhedsvæsenet er vigtig i processen til forståelse af mennesket igennem sin eksistens, og de forskellige værdier samfundet tillægger de forskellige masker, som man iklæder sig. Men også hvordan dette kommer til udtryk, især i institutionel sammenhæng. (12, 19)

Birthe Bech-Jørgensen beskriver, med sin teori om menneskets forståelse af det almindelige hverdagsliv meget tydeligt, at de fleste mennesker ofte sætter de festlige og farverige begivenheder i modsætning til det almindelige hverdagsliv, og med det mener Bech Jørgensen, at man adskiller to fragmenter af eksistensen fra hinanden, og at man i stedet bør lade dem flyde sammen til en helhed. (13)

Eide og Eide's teori om aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation har vi brugt til analyse, i forhold til kommunikationsøvelsen. Vi har  vist, at vi lyttede til patienten. Vi forklarede patienten om for eksempel genoptræningsøvelser, og gentog det nogle gange, så vi sikrede os, at patienten havde forstået informationerne. Sidst men ikke mindst, har vi brugt en masse kropssprog, for at vise at det ikke kun er verbalt man kan kommunikere bedst. (8)

Calgary Cambridge er en model om, hvordan man kan formidle en god kommunikation til patienter. Vi brugte modellen til vores kommunikationsøvelse for at forbedre vores kommunikation. Modellen har en lang række retningslinjer, såsom at man skal hilse på patienten, lytte opmærksomt og tydeliggøre tidspunkter. Modellen tydeliggør, at det er vigtigt at der er struktur i ens kommunikation, samtidig med at man kommer i dybden med kommunikationen og ind på livet af sin patient. (35)

Innovationsslangen er blevet brugt i vores arbejdsproces, så vi kunne arbejde innovativt og ud fra en metode, hvor vi ikke skulle finde løsningen med det samme, men ud fra en masse forskellige informationer, finde frem til en fælles løsning i gruppen, på baggrund af selve arbejdsprocessen.  (30)

Problembaseret læring og de 7 trin er også blevet brugt i vores arbejdsproces, da de 7 trin i problembaseret læring fungerer lidt som en trappe eller spiral, hvor man hele tiden finder nye idéer og nye forståelser, så man skal ændre sin måde at gribe casen an på. Denne metode er også en innovativ arbejdstilgang, så vi kan arbejde mod en fælles løsning, altså at man ud fra tidligere fund og forforståelser, kan få en ny forståelse af en problemstilling, og se denne fra flere forskellige vinkler, eller finpudse de informationer man allerede har, hvor man går helt i dybden. (10)

Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering gør sig gældende for sundhedspersonalet i form af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dette er for at sikre at patienterne får de rette, nødvendige og konkrete informationer og plejeforløb, så det hele er for patientens bedste. Vi har valgt at have modellen med, for at vise, at den er vigtig, og fordi vi i vores analyse af interviews med fagpersoner og patient har haft Den Danske Kvalitetsmodel i tankerne. (32, 33, 34)