Refleksion ved interview med patient

Inden interviewet havde vi gjort os nogle overvejelser om, hvor mange der skulle deltage i interviewet og hvem. Desuden har vi allerede i starten af arbejdsprocessen lavet spørgsmål til patienten, og dem fik vi brugt ved interviewet. 

     Det blev Camilla der skulle interviewe, eftersom det var en fra hendes familie, og det foregik i kvindens hjem. Interviewet var semistruktureret hvilket fungerede rigtigt godt, da der nogle gange var behov for at stille ekstra uddybende spørgsmål. Samtidig var det godt med lidt struktur, så man vidste hvor man ville hen, og så der ikke kom for mange sidespring. 

Interviewet forløb som forventet, og hun var god til at svare fyldestgørende på spørgsmålene, så der er masser af materiale at vælge imellem til analysen. Det kunne både være en fordel og en ulempe at være i familie med patienten. Det var en fordel fordi patienten var tryg, og turde fortælle om hendes oplevelse af forløbet. Det kunne dog også være en ulempe, da det kunne gå hen at blive for personligt, men det var ikke det indtryk der var. 

     Patienten var informeret om, at hun til enhver tid kunne sige fra, eller vælge ikke at svare på nogle bestemte spørgsmål. Under interviewet blev der taget nogle få notater på en blok, hvilket fungerede fint i det her tilfælde. 
     Vi fik et indblik i hvordan patientens forløb var gået på afdelingen og hvordan hun havde det, med forløbet. Desuden kom hun med en god idé til videreudvikling af vores løsningsforslag. 

Hvis Patienten ikke var en vi kendte, ville vi have tænkt rigtig meget over, hvordan man sidder når man interviewer, altså foran patienten og uden at være for mange til interviewet, og sørge for at patienten føler sig tryg, med aktiv lytning og passende kropssprog.

Efter interviewet sagde patienten, at vi var velkomne til at ringe, hvis vi havde flere spørgsmål, eller ikke havde fået det hele med. Vi reflekterede over, at hele interviewet var gået fint, og efter planen, hvor de afvigelser der var, var relevante i forhold til vores problemstilling. Desuden er det godt, at der kun var én til at interviewe, da det er bedst og mest trygt for patienten.

Teorier til analyse

Opsummering af teorier

Vi har gennem vores arbejdsproces været igennem nogle forskellige teoretikere, hvor vi ved hjælp af deres teorier, har kunne analysere vores interviews, samt kunne finde frem til et innovativt løsningsforslag ved også at se metodisk på disse teorier.

Virginia Henderson's grundlæggende principper benyttede vi, da det giver en understregning af det hele menneske og dets behov, samt hvordan forskellige behov skal være opfyldt, før patienten kan føle sammenhæng og velvære. (1)

Benner og Wrubel's omsorgsteori brugte vi, for at skabe et billede af den tilgang, som sygeplejerskerne møder deres patienter med, samt forskellen på netop det at indgå i relation med en fænomenologisk tilgang, i modsætning til en mekanisk. (2)

Aaron Antonovsky' salutogenese har vi brugt i forhold til analyse af interviewene. Salutogenese er i bund og grund, spørgsmålet om, hvad der skaber sundhed?

     Han mener, at for at have en stærk oplevelse af sammenhæng, skal man kunne rumme alle tre fænomener, altså begribeligehed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

I forhold til vores case, har patienten ikke en stærk oplevelse af sammenhæng, da de tre fænomener ikke opleves hos patienten, og der er det vigtigt at man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at få en oplevelse af sammenhæng. (14)

Erving Goffmann's dramaturgi og stigmatisering i sundhedsvæsenet er vigtig i processen til forståelse af mennesket igennem sin eksistens, og de forskellige værdier samfundet tillægger de forskellige masker, som man iklæder sig. Men også hvordan dette kommer til udtryk, især i institutionel sammenhæng. (12, 19)

Birthe Bech-Jørgensen beskriver, med sin teori om menneskets forståelse af det almindelige hverdagsliv meget tydeligt, at de fleste mennesker ofte sætter de festlige og farverige begivenheder i modsætning til det almindelige hverdagsliv, og med det mener Bech Jørgensen, at man adskiller to fragmenter af eksistensen fra hinanden, og at man i stedet bør lade dem flyde sammen til en helhed. (13)

Eide og Eide's teori om aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation har vi brugt til analyse, i forhold til kommunikationsøvelsen. Vi har  vist, at vi lyttede til patienten. Vi forklarede patienten om for eksempel genoptræningsøvelser, og gentog det nogle gange, så vi sikrede os, at patienten havde forstået informationerne. Sidst men ikke mindst, har vi brugt en masse kropssprog, for at vise at det ikke kun er verbalt man kan kommunikere bedst. (8)

Calgary Cambridge er en model om, hvordan man kan formidle en god kommunikation til patienter. Vi brugte modellen til vores kommunikationsøvelse for at forbedre vores kommunikation. Modellen har en lang række retningslinjer, såsom at man skal hilse på patienten, lytte opmærksomt og tydeliggøre tidspunkter. Modellen tydeliggør, at det er vigtigt at der er struktur i ens kommunikation, samtidig med at man kommer i dybden med kommunikationen og ind på livet af sin patient. (35)

Innovationsslangen er blevet brugt i vores arbejdsproces, så vi kunne arbejde innovativt og ud fra en metode, hvor vi ikke skulle finde løsningen med det samme, men ud fra en masse forskellige informationer, finde frem til en fælles løsning i gruppen, på baggrund af selve arbejdsprocessen.  (30)

Problembaseret læring og de 7 trin er også blevet brugt i vores arbejdsproces, da de 7 trin i problembaseret læring fungerer lidt som en trappe eller spiral, hvor man hele tiden finder nye idéer og nye forståelser, så man skal ændre sin måde at gribe casen an på. Denne metode er også en innovativ arbejdstilgang, så vi kan arbejde mod en fælles løsning, altså at man ud fra tidligere fund og forforståelser, kan få en ny forståelse af en problemstilling, og se denne fra flere forskellige vinkler, eller finpudse de informationer man allerede har, hvor man går helt i dybden. (10)

Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering gør sig gældende for sundhedspersonalet i form af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dette er for at sikre at patienterne får de rette, nødvendige og konkrete informationer og plejeforløb, så det hele er for patientens bedste. Vi har valgt at have modellen med, for at vise, at den er vigtig, og fordi vi i vores analyse af interviews med fagpersoner og patient har haft Den Danske Kvalitetsmodel i tankerne. (32, 33, 34)

Metode til analyse

Vi har transkriberet vores interviews, og har i analysen brugt Steiner Kvales metode, med de seks analysetrin, hvor trin 4 har været oplagt at bruge, da vi har fortolket og analyseret de transkriberede interviews, og derud fra fundet det vigtigste, altså de forskellige mønstre der gik igen i vores interviews. Denne metode har vi brugt for lettere at koble teori på analysen, og for bedre at se hvad der er mest brugbart i forhold til problemstillingen. 

     Kvale fokuserer på, at dem der interviewes skal tale ud fra deres egne oplevelser, altså hvad betydning og hvilken mening de har for den givne person. På den måde er det meget individuelt, ved hvert interview, hvordan sygeplejersken og ergoterapeuten ser på frakturer, fremfor hvordan patienten ser på sin egen fraktur. 

Vi har desuden valgt, ikke at lægge de transkriberede interviews på bloggen, for ikke at diskriminere nogen, på nogen måde. (7)

Refleksion ved interview med ergoterapeut og sygeplejerske

Inden interviewene reflekterede vi over, hvilke spørgsmål der kunne have relevans i forhold til sygeplejersken og ergoterapeuten. Vi fandt i samarbejde frem til, hvilke spørgsmål der ville gavne vores viden og læring på området.

     Vi diskuterede hvilken fremgangsmåde, der ville fungere bedst, samt blev enige om at afprøve to metoder, en på sygeplejersken og en på ergoterapeuten.

Den vi brugte på ergoterapeuten, fungerede på den måde, at en person interviewede hende, imens en anden skrev svarene ned til spørgsmålene. Den metode vi brugte på sygeplejersken, fungerede på den måde, at en person interviewede hende, imens dette blev optaget på en lydfil. Denne er dog destrueret efter transkriberingen.

Under begge interviewene reflekterede vi over, om kommunikationen blev professionelt udført. Desuden reflekterede vi meget over, da vi kom, om de nu havde tid til os, da vi fik at vide, at ergoterapeuterne måske ikke havde tid til et interview, men det havde de heldigvis.
     Vi troede at vores problemstilling var et stort problem, hvilket det ikke virkede til på personalet, og det var jo kun godt nok, men det slog os lidt ud af kurs i begge interviewene, da der var nogle spørgsmål vi havde forberedt, som vi ikke kunne stille, da de egentlig ikke var relevante for personalet, når problemstillingen ikke var et særlig stort problem.
     Når det er sagt, har vi også kun interviewet en enkelt ergoterapeut og en enkelt sygeplejerske. For en helhedsvurdering ville det have været godt med mange flere fagpersoner involveret, samt mere tid til selve opgaven.

Efter interviewene reflekterede vi yderligere over, om det hele var forløbet som planlagt, og vi diskuterede, hvilken metode der fungerede bedst for os. Her blev vi enige om, at metoden som vi brugte på ergoterapeuten var bedst, da det tog meget lang til at transkribere lydfilen.

                                         

Dataindsamling

Verden kan undersøges på to forskellige måder, både med den kvalitative og den kvantitative metode. 

Vi har valgt at forberede nogle spørgsmål til interviewene, hvor vi er gået ud fra et semistuktureret kvalitativt perspektiv. I og med, at det er semistukturet, er det fordi det til dels er struktureret, hvor den røde tråd er fulgt gennem interviewene, men der alligevel er plads til afvigelser. Vi har  i vores interviews haft fokus på den givne information, og om denne eventuelt kunne have været for hurtigt givet og hermed ikke forstået fra patienternes side. 

     Vi har også brugt statistik i vores blog, her har vi brugt den kvantitative metode, for at se problemstillingen i et bredere perspektiv.  

Den kvantitative metode:

Den kvantitative metode går ud på at indsamle en stor bunke materiale, som viser visse tendenser og sammenhænge. Her kan man for eksempel se om patienterne får fat i informationerne ved udskrivelsen. Det kan man finde ud af, ved hjælp af, statistikker og spørgeskemaundersøgelser. 

Den kvalitative metode: 

Den kvalitative metode fokuserer mest på hvordan hvert enkelt individ opfatter eller oplever verden på. Denne metode giver et indblik i folks individuelle liv, samtidig går metoden dybere ned i konteksten, og fjerner ofte det filter vi alle kan have, når vi for eksempel skal besvare et spørgeskema. (9)

I vores dataindsamling har vi søgt viden fra:

• Vores kontaktsygeplejerske/kliniske vejleder Kirsten.
• En sygeplejerske fra sekundær sektor, da vi mener, at hun har stor betydning for den information patienten får.
• En ergoterapeut, da det primært er dem, der er med i første omgang til rehabilitering af patienter, indlagt på dagkirurgisk.
• En patient med en fraktur, der har været indlagt på dagkirurgisk.

Problembaseret Læring - De 7 Trin

Som metode er Problembaseret Læring stærkt inspireret af tanken om at have processen og teorien som hovedfokus, og den er udpenslet i ”De 7 trin”, essensen af disse trin er beskrevet forneden. Vi har i dette forløb benyttet de syv trin i vores måde at arbejde på i denne innovative proces fra idé til produkt.  

PBL som metode – ”De 7 trin”.

Meningen med de her forskellige trin er at få en forståelse af, hvordan man arbejder professionelt med en videnskabelig metodisk tilgang trukket ud fra John Deweys tese om den ideelle problemløsning. Og at gøre dette med en tanke om at sætte det i forbindelse med en viderebygning af det problemløsende arbejde med processen I fokus. Dette gøres i modsætning til selve målet. Det er en sammensætning af kundskabsteoretisk standpunkt og praksologiske analyser à proces og teori. 

Her følger en gennemgang af de 7 faser i arbejdsmetoden PBL.

Trin 1: Man anerkender den forelæggende problemstilling, med dets udfordringer eller forhindringer og fletter det ind I problemløsningen, som har teori og processen som hovedfokus og stiller sig spørgende og undrende omkring problemstillingen. 

Trin 2: På dette trin forsøger man så vidt muligt, at afgrænse og udpensle problemet. Hvad er den domininerende problemstilling, og hvorfor er det et problem. Hovedsagen på dette trin er at identificere og formulere problemet og dermed give det videre arbejde en retning. Der skal således være fokus på at nå frem til en situation, hvor det fremstår så tydeligt som muligt for alle gruppens medlemmer, hvori afgrænsning og definition af problemet består.

Trin 3: Problemanalyse.

Her handler det om dybt og metodisk at analysere problemstillingen og belyse det fra forskellige vinkler. Her anvender man den teori og baggrundsviden som man har omkring den problemstilling man har valgt.

Trin 4: Her sker ‘analysen af analysen’ redigering og finkæmning af det produkt man har fra punkt 3. Man redegører på dette punkt for, hvor vi er kommet til, hvad vi ved og hvordan vi kommer videre og hvordan, samt med hvilke nye redskaber.

Trin 5: Her står man med det produkt man er nået til, og vurdere om der skal søges yderligere information og tilegnelse af ny viden. Ydermere hvordan griber vi resten af problemstillingen og løsningen an. Skal der ændres I fremgangsmåden, eller virker den tidligere benyttet metode?

Trin 6: Nu har man valgt, hvad den videre fremgangsmåde skal indeholde, om det er erhvervelse af ny information og viden eller det er at rette og finpudse det sidste af produktet. Man realiserer altså det man har funderet over, og de videre løsningsmetoder.

Trin 7: Ved dette punkt vurderes der og evalueres på problemløsningen og selve mestringen af problemet. Hvordan har vi udnyttet den viden vi har erhvervet os, og har vi løst problemet tilstrækkeligt og med tilstrækkelig viden? Hvordan har gruppe-arbejdet fungeret - var det dynamisk eller kaotisk? (10, p. 66-77)

Video

Vi har valgt at have et par videoer på vores blog, hvor vi har mulighed for at vise sygepleje på en visuel måde, fremfor at der kun er teori omkring sygepleje. Vi har valgt at lægge vores kommunikationsøvelse på bloggen, da den kan være meget lærerig i forhold til kommunikationsteori, og hvordan man rent faktisk skal kommunikere med en patient. Hensigten med video på bloggen er også at få et friskt pust ind, så alle indlæggene og siderne ikke bliver for ensformige. 

På bloggen vil man umiddelbart kunne se video omkring:

• Kommunikationsøvelse
• Øvelser vist fra ergoterapeut