Refleksion ved interview med patient

Inden interviewet havde vi gjort os nogle overvejelser om, hvor mange der skulle deltage i interviewet og hvem. Desuden har vi allerede i starten af arbejdsprocessen lavet spørgsmål til patienten, og dem fik vi brugt ved interviewet. 

     Det blev Camilla der skulle interviewe, eftersom det var en fra hendes familie, og det foregik i kvindens hjem. Interviewet var semistruktureret hvilket fungerede rigtigt godt, da der nogle gange var behov for at stille ekstra uddybende spørgsmål. Samtidig var det godt med lidt struktur, så man vidste hvor man ville hen, og så der ikke kom for mange sidespring. 

Interviewet forløb som forventet, og hun var god til at svare fyldestgørende på spørgsmålene, så der er masser af materiale at vælge imellem til analysen. Det kunne både være en fordel og en ulempe at være i familie med patienten. Det var en fordel fordi patienten var tryg, og turde fortælle om hendes oplevelse af forløbet. Det kunne dog også være en ulempe, da det kunne gå hen at blive for personligt, men det var ikke det indtryk der var. 

     Patienten var informeret om, at hun til enhver tid kunne sige fra, eller vælge ikke at svare på nogle bestemte spørgsmål. Under interviewet blev der taget nogle få notater på en blok, hvilket fungerede fint i det her tilfælde. 
     Vi fik et indblik i hvordan patientens forløb var gået på afdelingen og hvordan hun havde det, med forløbet. Desuden kom hun med en god idé til videreudvikling af vores løsningsforslag. 

Hvis Patienten ikke var en vi kendte, ville vi have tænkt rigtig meget over, hvordan man sidder når man interviewer, altså foran patienten og uden at være for mange til interviewet, og sørge for at patienten føler sig tryg, med aktiv lytning og passende kropssprog.

Efter interviewet sagde patienten, at vi var velkomne til at ringe, hvis vi havde flere spørgsmål, eller ikke havde fået det hele med. Vi reflekterede over, at hele interviewet var gået fint, og efter planen, hvor de afvigelser der var, var relevante i forhold til vores problemstilling. Desuden er det godt, at der kun var én til at interviewe, da det er bedst og mest trygt for patienten.