Bevægeapparatet er vores skelet, og skelettet bevæges af sener og muskler. Det gør at vi er oprejst og at vi kan bevæge os, samtidig med at det beskytter vores hjerne og andre vigtige organer i kroppen. Der produceres blodceller i bevægeapparatet i den røde knoglemarv, og ydermere er skelettet et mineral-depot.
Det der gør koglerne hårde, er saltene ca2+ (Calcium) og po43- (Fosfat).
Der findes to slags væv i skelettet, nemlig:
- knoglevæv
- bruskvæv
Der findes 206 knogler i kroppen. og de kan deles ind i flade knogler, korte knogler, rørknogler og uregelmæssige knogler. Knoglernes form afhænger af deres funktion, altså om de er beskyttende, har noget med balancen at gøre, om der skal være stor bevæglighedeller om der skal være en fjedreeffekt.
Bevægeapparatets led er forbindelsen mellem to eller flere knogler. Det eneste sted der kan ske bevægelse, er hvor der er et led.
Der er to slags led, ægte led og uægte led. Ægte led kan bevæges i forskellige retninger afhængig af knogleenhedens form. Uægte led kan kun bevæges i fjedrene bevægelser.
Der findes ydermere 5 typer led.
- Kugleled
- bevæges i alle retninger.
- Hængselled
- fleksion og ekstension (bøjning og strækning)
- Glideled
- mulighed for små parallelforskydninger - samt lette fjedrende bevægelser.
- Drejeled
- kan dreje, rotere om en aske - på langs af de knogler der indgår i leddet
- Saddelled
- bevægelse i to - på hinanden vinkelrettet - retninger (frem og tilbage + side til side)
Problemet i casen, omhandler patienter med frakturer, der opereres subakut på ortopædkirurgisk sammadagsafsnit. Dette omhandler for eksempel colles frakturer, smiths frakturer, underarmsfrakturer, ankelfrakturer, fodoperationer, skuldre og overarme.
Da disse patienter udskives hurtigt, skal de have megen information på kort tid, og dette kan være problematisk. Derfor vil vi prøve at finde på et løsningsforslag. (4)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar