Colles fraktur og statistik

Vi har valgt at fokusere på Colles frakturer, eftersom det er et af de hyppigste brud, man ser på dagkirurgisk afsnit, men også fordi at den patient vi har interviewet, var indlagt med en Colles fraktur på dagkirurgisk. 

     Ved en Colles fraktur er knoglen forskudt i retning af håndryggen, og der er som regel et lille stykke knogle, som er sprunget fra ved spidsen af albuebenet. Bruddet opstår oftest efter et fald og ses særligt hyppigt hos børn og ældre. Det ses meget hyppigt om vinteren, hvor der er glat føre. 

     En del brud kan klares med gips-bandage i 4-6 uger. Hvis bruddet skal sættes på plads, kan det langt de fleste gange lade sig gøre med lokalbedøvelse. I nogle situationer må Colles frakturen fæstnes med metaltråde, skruer og evt. en metalskinne. De fleste Colles frakturer heler op, så funktionen bliver god igen efter nogle få måneder.

• Årligt er der ca. 15.000 tilfælde i Danmark.
• I aldersgruppen 0-25 ses bruddet hyppigst hos drenge/mænd, mens kvinder dominerer statistikken efter 65-års alderen.
• Brudtypen udgør en tredjedel af alle brud hos ældre.
• Sport og trafikulykker er meget hyppige årsager i den yngre aldersgruppe. Hos ældre ses bruddet oftest efter et fald. (18, 36, 37, 38)

Komplikationer ved frakturer

Ved en fraktur kan der være sket skade på nerver, sener og kar som skal undersøges og behandles.

     Efter operation ved et åbent brud er der risiko for infektion og derfor skal patienten informeres om inflammationstegn herunder rødme, varme, hævelse og ømhed. Dyb vene trombose (DVT) er en hyppig set komplikation som opstår ved immobilisering. Patienter der immobiliseres skal have blodfortyndende medicin, også kaldet tromboseprofylakse, og det er vigtigt med tidlig mobilisering. Der kan også opstå kontraktur, som er nedsat bevægelighed i leddet pga. skrumpning af kapslen efter immobilisering i seks uger. (18, 32, 33, 34)

Behandling ved frakturer

Behandling er først og fremmest reposition som betyder at man sætter knogleenderne på plads igen ved dislokerede frakturer. Næste skridt er mobilisering af knoglen, så den kan få ro til at hele op, det kan blandt andet ske ved bandagering/gips, en skinne og i nogle tilfælde ekstra fiksering af knogleenderne. Det kan enten være en intern eller ekstern fiksering. 

     Ved den interne fiksering anvender man søm og skruer eller metaltråde. Ved en ekstern fiksering borer man nogle pinde ind i knoglen på begge sider af bruddet, som yderligere stabiliseres med et stativ på ekstremitetens yderside. Helingsprocessen tager normalt omkring seks uger. 

Rygning er en faktor som kan forlænge helingsprocessen eftersom nikotin reducerer blodforsyningen og dermed også tilførslen af ilt og næringsstoffer til helingsstedet. 

Når en patient får lagt gips er det vigtigt at gøre opmærksom på, at gipsen ikke må blive våd, desuden må gipsen ikke trykke, og hvis den gør, skal man kontakte sin læge, som vurderer om den skal klippes op. (18, 36, 37, 38)

Frakturer

En fraktur er et knoglebrud.

Der er forskellige termer for frakturer. Når man taler om en udislokeret fraktur har knogleenderne ikke forskudt sig i forhold til hinanden. Ved en dislokeret fraktur er knogleenderne forskudt i forhold til hinanden. En stress-fraktur er en revne i knoglen på grund af længerevarende belastning, men revnen går ikke hele vejen gennem knoglen. Ved en komminut fraktur ses mere end to knoglestykker.

Frakturer kan inddeles i åbne og lukkede brud. Et åbent brud er hvor knoglerne stikker ud gennem huden. Ved et lukket brud er huden stadig intakt. Frakturer ses ved alle aldre og begge køn, men visse ting kan øge risikoen for en fraktur.

Ved frakturer kan der ses forskellige symptomer herunder smerte, funktionsnedsættelse på grund af frakturen, fejlstilling og derudover kan der forekomme misfarvning på grund af blodudtrædning ved læsion af blodkar inflammation, ydermere kan der være inflammation, som er skade på vævet med hævelse, rødme, varme og ømhed. Noget man hyppigt ser ved patienterne er indirekte ømhed ved tryk i knoglernes længderetning.

For at lokalisere hvor frakturen præcist er, anvender man ofte et røntgenbillede. Hvis der er usikkerhed om brudstedet for eksempel ved stressfrakturer, hvor revnen kan være meget smal, kan der suppleres med enten en MR-scanning, CT-scanning eller knogleskintigrafi hvor der sprøjtes radioaktivt stof ind i en vene hvorefter man kan se sporstoffets optagelse i knoglerne. (18, 36, 37, 38)

Bevægeapparatet

Bevægeapparatet er vores skelet, og skelettet bevæges af sener og muskler. Det gør at vi er oprejst og at vi kan bevæge os, samtidig med at det beskytter vores hjerne og andre vigtige organer i kroppen. Der produceres blodceller i bevægeapparatet i den røde knoglemarv, og ydermere er skelettet et mineral-depot.

Det der gør koglerne hårde, er saltene ca2+ (Calcium) og po43- (Fosfat).

Der findes to slags væv i skelettet, nemlig:

- knoglevæv

- bruskvæv

Der findes 206 knogler i kroppen. og de kan deles ind i flade knogler, korte knogler, rørknogler og uregelmæssige knogler. Knoglernes form afhænger af deres funktion, altså om de er beskyttende, har noget med balancen at gøre, om der skal være stor bevæglighedeller om der skal være en fjedreeffekt.

Bevægeapparatets led er forbindelsen mellem to eller flere knogler. Det eneste sted der kan ske bevægelse, er hvor der er et led.

Der er to slags led, ægte led og uægte led. Ægte led kan bevæges i forskellige retninger afhængig af knogleenhedens form. Uægte led kan kun bevæges i fjedrene bevægelser.

Der findes ydermere 5 typer led.

 - Kugleled

- bevæges i alle retninger.

- Hængselled

- fleksion og ekstension (bøjning og strækning)

- Glideled

  - mulighed for små parallelforskydninger - samt lette fjedrende bevægelser.

- Drejeled

- kan dreje, rotere om en aske - på langs af de knogler der indgår i leddet

- Saddelled

- bevægelse i to - på hinanden vinkelrettet - retninger (frem og tilbage + side til side)

Problemet i casen, omhandler patienter med frakturer, der opereres subakut på ortopædkirurgisk sammadagsafsnit. Dette omhandler for eksempel colles frakturer, smiths frakturer, underarmsfrakturer, ankelfrakturer, fodoperationer, skuldre og overarme.

Da disse patienter udskives hurtigt, skal de have megen information på kort tid, og dette kan være problematisk. Derfor vil vi prøve at finde på et løsningsforslag. (4)