Behandling ved frakturer

Behandling er først og fremmest reposition som betyder at man sætter knogleenderne på plads igen ved dislokerede frakturer. Næste skridt er mobilisering af knoglen, så den kan få ro til at hele op, det kan blandt andet ske ved bandagering/gips, en skinne og i nogle tilfælde ekstra fiksering af knogleenderne. Det kan enten være en intern eller ekstern fiksering. 

     Ved den interne fiksering anvender man søm og skruer eller metaltråde. Ved en ekstern fiksering borer man nogle pinde ind i knoglen på begge sider af bruddet, som yderligere stabiliseres med et stativ på ekstremitetens yderside. Helingsprocessen tager normalt omkring seks uger. 

Rygning er en faktor som kan forlænge helingsprocessen eftersom nikotin reducerer blodforsyningen og dermed også tilførslen af ilt og næringsstoffer til helingsstedet. 

Når en patient får lagt gips er det vigtigt at gøre opmærksom på, at gipsen ikke må blive våd, desuden må gipsen ikke trykke, og hvis den gør, skal man kontakte sin læge, som vurderer om den skal klippes op. (18, 36, 37, 38)