Aaron Antonovsky (1923-1994), var medicinsk sociolog og er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng(OAS). Antonovsky's idé er at flytte fokus fra sygdommen, altså det patogenetiske, til fokus på sundhed, det salutogenetiske. Dette er ikke som erstatning for den traditionelle lægevidenskab, men som supplement. Der skelnes mellem sund og rask, og syg og usund. Han undersøgte kvinder i koncentrationslejre, hvor 29% af kvinderne var godt psykisk velbefindende, og dette undrede Antonovsky. Det ledte ham til en speciel form for sundhedstænkning, som han kalder salutogenese, et ord der er sat sammen af disse to ord:
- Salutary som betyder sund, gavnlig
- Genese som betyder skabelse
Salutogenese er derfor selve spørgsmålet, hvad skaber sundhed? Der mener Antonovsky at man kigger på både sygdom og sundhed, men i forskellig grad afhængig af situationen. Man bevæger sig hele tiden mellem sundhed og sygdom, som en vægt der enten vejer mest ved sundhed eller ved sygdom, og som ændrer sig hele tiden. Antonovsky mener at nogle stressfaktorer kan ruste os til noget bedre, og vendes til noget positivt.
Antonovsky bruger begrebet 'generelle modstandsressourcer', som kan være fysiologiske/biokemiske, kognitive, interpersonelle, værdi og holdningsmæssige, materielle og makrokulturelle. Generelle modstandsressourcer gør det muligt at sætte utallige stressfaktorer ind i en meningsfuld sammenhæng. Over tid vil brug af og erfaringer med generelle modstandsressourcer skabe en stærk oplevelse af sammenhæng.
Oplevelse af sammenhæng består i, at man har en gennemgående og samtidig dynamisk følelse af tiltro til, at stimuli fra livets ydre og indre miljø er forudsigelige og forklarlige og at man har de nødvendige ressourcer til at tilgodese de krav stimuli medfører.
Man kan have en stærk oplevelse af sammenhæng, altså mestring, ved at have alle tre nedenstående punkter:
- begribelighed - kognitiv forståelse, sammenhængende
- håndterbarhed - ressourcer til rådighed, fx ægtefælle, ven, Gud, partileder, læge
- meningsfuldhed - at man er følelsesmæssigt engageret i noget/nogen giver mening
Der ligger selvfølgelig mere til Antonovsky's salutogenese, men i forhold til patienter med frakturer, er det oplevelsen af sammenhæng der er vigtig. Med en fraktur, kan det være svært at have en oplevelse af sammenhæng, fordi begribeligheden og meningsfuldheden kan være svær at håndtere. Det kan være svært at begribe og se sammenhængen i, at man har fået en fraktur, og den nærmeste fremtid ser anderledes ud, og man kan ikke bruge en del af sig selv, som man er vant til at bruge. Man taber lidt noget af sin identitet på grund af stigning af generelle modstandsressourcer, især hvis man er et meget aktivt menneske, oplevelsen af forudsigelighed er væk. Meningsfuldheden kan også være anderledes, for det er ikke sikkert det giver mening, at man har fået en fraktur, og man er bange for, at det vil give varige mén, og meningen er ikke nødvendigvis til at finde i øjeblikket, hvor man er i behandling. Først ved delagtighed i genoptræning begynder man at kunne føle mere meningsfuldhed.
Egne følelser og relationer til ens nærmeste er forhold som opleves som vigtige i forhold til oplevelse af sammenhæng og mestring. Man kan altså have en svag oplevelse af sammenhæng, efter operationen, selvom man normalt har haft en stærk oplevelse af sammenhæng. (14)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar