Problembaseret læring

Problembaseret læring er en grundlæggende pædagogisk idé, som er en måde at forstå læring på. Det er en metode der er pædagogisk, og en måde hvorpå læreprocesser forløber.

Problembaseret lærings kendetegn, er de tre punkter:

- Problemorientering

- Problemer er udgangspunkt for læring - problemet først.

          Præsentation af et problem, identifikation af læringsbehov med henblik på
         forståelse og løsning af problemet, hvorpå en ny kundskab anvendes på
         problemsituationen

- Praksisnære og praksisrelaterede opgaver, som henter tema og indhold fra konkrete praksissituationer

- Modsætning til traditionel formidlingsmodel, hvor formidling af viden og kundskab er udgangspunktet med henblik på at formidlet viden efterfølgende anvendes til at løse forekommende problemer.

- Studentercentrering

- De studerende varetager selvstændigt løsningen af problemer, de tilegner sig aktivt information og kundskaber – med vejledning, og de anvender de kundskaber og erfaringer de studerende i forvejen besidder.

- Gruppebasering

- Læring foregår i mindre grupper

- Udvikling af kundskaber, færdigheder og holdninger foregår bedst i grupper

- Problemsituationer i rigtig verden-praksis løses i en social sammenhæng

Formålet med problembaseret læring er at man kan samarbejde omkring at udvikle færdigheder og have evnen til at analysere, finde en problemløsning og reflektere i forhold til specifikke fagområder, fagkundskaber og begreber.

     Formålet er også at få handlekompetence, så man kan begrunde problemet. For at have kompetencen til at handle, skal man have disse fire komponenter:

- Faglig kompetence

- Social kompetence

- Læringskompetence

- Metodekompetence

Dette er relevant i forhold til vores arbejdsproces, og metodemæssigt har vi også brugt de 7 trin indenfor problembaseret læring. For ved problembaseret læring har man ikke en løsning fra starten af, og på den måde er det innovativt, og passer derfor godt som metode i vores blog. 

Begrebet problem, forstås ofte negativt. Et problem forbinder vi tit med noget, som skal løses. Et problem er altså ofte ikke noget vi ønsker at have. Men i denne situation er et problem mere det at forstå, når man ser på problemstillinger. 

     Problemet skal undre en og danne udgangspunkt for det, der har brug for en nærmere forståelse og belysning. Det er ligeså vigtigt at arbejde med at afgrænse, analysere, forklare, bearbejde og forstå problemet, som det er at finde løsninger på problemet. 

Ikke alle problemer kan løses, og i problembaseret læring, er et problem en mulighed for at lære og mestre noget nyt. (10)