Sundhedsloven i Danmark går på at fremme, behandle og forebygge sygdom, lidelse og funktionsnedsættelse, og dette kommer helt klart til udtryk i Sundhedslovens kapitel 1 samt kapitel 35.
I kapitel 1 står der i § 1, præcis hvad hele Sundhedsloven i store træk går ud på. "§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte." (31)
Loven er en form for retningslinje, for de ansatte i sundhedsvæsenet. Gennem hele Sundhedsloven kan man også fornemme en fænomenologisk og humanistisk vinkel, når man skal møde sin patient. Man skal altid have respekt for hvert enkelt menneske, og være sig selv. Man skal ydermere som borger, have let adgang til sundhedsvæsenet, hvor behandlingens standard er høj.
I kapitel 1 står der i § 1, præcis hvad hele Sundhedsloven i store træk går ud på. "§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte." (31)
Loven er en form for retningslinje, for de ansatte i sundhedsvæsenet. Gennem hele Sundhedsloven kan man også fornemme en fænomenologisk og humanistisk vinkel, når man skal møde sin patient. Man skal altid have respekt for hvert enkelt menneske, og være sig selv. Man skal ydermere som borger, have let adgang til sundhedsvæsenet, hvor behandlingens standard er høj.
Udfra vores case, kan man ydermere gå i detaljer med flere dele af loven, nemlig medindragelse af patient og ret til genoptræning, det kommer til udtryk i afsnit 3 af Sundhedsloven, samt kapitel 39.
I tredje paragraf i Sundhedsloven står der, at regionerne og kommunerne er ansvarlige for, at befolkningen yder en indsats når det gælder forebyggelse, sundhedsfremme og behandling. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner. (31)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar