Interview med patient

For at få et bedre indblik i analysen, har vi valgt at lægge patientens forklaring af forløbet på afdelingen ud, uden transkribering, men kort om, hvordan patientforløbet var, for hende vi interviewede.

Hun havde fået et epileptisk anfald og havde været til scanning, som viste at hun havde en fraktur. Man vurderede på daværende tidspunkt, at hun bare skulle have gips på, og derefter kunne tage hjem. En uges tid senere lå der et brev i postkassen om, at hun skulle opereres om et døgn. Patienten informerer om, at der i indkaldelsen ikke stod noget om, hvor hun skulle opereres, hvilket gjorde hende usikker samt utilpas, for hun havde ikke været til en samtale eller fået anden information om dette. 

I interviewet gav hun udtryk for, at hun var utryg ved situationen, også fordi der blot var et døgn til, og at det var noget hun havde behov for at sætte sig op til, for det var en stor ting for hende, at skulle igennem en operation. Derudover vidste hun ikke, om det var et stort eller lille indgreb. Hun fortalte at hun gerne ville have haft en med, men det var for sent at spørge en på det tidspunkt, for folk skulle tage fri fra arbejde med meget kort varsel. Da hun kom ud på sygehuset, blev hun informeret om operationen, og den gik helt efter planen, hvilket gjorde hende mere afslappet. Forløbet indtil omkring udskrivelsen var hun meget tilfreds med.

Hun smilede og fortalte at plejen havde været god nok og sygeplejerskerne havde været venlige, men hun havde manglet noget information eksempelvis, at man gerne skal rykke i klokkesnoren, hvis man skal op og gå efter, at man har været i narkose. Hun forklarede selv lidt grinende til mig, at hun havde sagt til sygeplejersken, at det var hendes arm, at hun var opereret i, så hun kunne godt bruge benene.

     Hun mente at det var personalets ansvar, at informere om dette, for hvor skulle hun vide det fra? 

Der blev beklageligvis ikke spurgt til transporten hjem, og om der var nogen hjemme ved hende. Hun gav selv udtryk for, at hun mente, at hun blev udskrevet for tidligt for hun frøs, var træt, havde ikke tisset, og følte sig meget dvask og lettere omtåget. Hun blev informeret om, at hun skulle kontakte sygehuset, hvis der skete noget. På daværende tidspunkt var hun ikke blevet sat ind i medicin, symptomer mv. så hun vidste ikke, hvad hun skulle reagere på. Hun forstod det som, at hun skulle ringe, hvis der var noget som føltes forkert, eller hvis der skete noget med gipsen. Patienten blev udskrevet og kom både med bus og tog hjem.