Analyse af interview med sygeplejerske

Vi tog hele gruppen op på afdelingen med en forestilling om, at vi kunne få besvaret vores problemformulering, samt at den formodning vi havde haft om udfaldet ville holde stik, men som det typisk er i den virkelige verden, gjorde den ikke helt det. Det gav os stof til eftertanke, og stof til refleksion.

Igennem vores interview med en sygeplejerske viste det sig, at det var mere undtagelsen end reglen, at dagkirurgiske patienter efterfølgende ringede ind med spørgsmål vedrørende deres indgreb.

Ydermere var sygeplejerskens opfattelse, at den information som bliver fremlagt for patienterne er dækkende, dog med forbeholdet, at disse patienter uanset socialklasse, vil være influeret af nervøsitet, og dette kan derfor påvirke opfattelsen af alle informationer, som bliver givet på dagen til indlæggelsessamtalen, samt efter operationen med eftervirkningerne af narkose. Sygeplejersken fortalte også, at travle arbejdsdage kan forekomme, og informationen, på grund af travlhed, nogle gange ikke er helt tilstrækkelig, men hun mente ikke at dette skete særlig tit.
     Sygeplejersken at ansvaret ligger hos patienten og pårørende, og ikke ved den sundhedsfaglige formidler, i forhold til at forstå den givne information. Dette er jo selvfølgelig blot én sygeplejerskes holdning.

Sygeplejersken virker til at have en fænomenologisk holdning til sin tilgang til sygepleje. Det  er vigtigt for sygeplejersken vi interviewede at arbejde udfra Benner og Wrubels fænomenologiske tilgang, hvor man ser patienten først og fremmest, og handler udfra det hele menneske og ikke kun ud fra en mekanisk tilgang. (2)

Sygeplejersken udtrykker også, at på trods af, at det er en dagkirurgisk afdeling, er det vigtigt at give patienten en oplevelse af sammenhæng i forløbet, (14) selvom det er et kort forløb. Det skal inkorporeres i deres hverdag, ikke som en skræmmende ting, men som Birthe Bech-Jørgensen siger det, et opbrud, uden at det bliver en separat del af det liv, der ellers leves til hverdag. (13)
     Samtidig understregede sygeplejersken, at kommunikationen mellem de ansatte på afdelingen fungerede optimalt, og at de alle satte sig ind i de enkeltes plejeforløb, således at de ville kunne besvare eventuelle forekomne spørgsmål. Det er kun ved specielle brud, at der henvises til ergoterapi. Afdelingen arbejder tværprofessionelt med fysioterapeuter og ergoterapeuter, og det er ofte også efterfølgende, og gennem genoptræningen at eventuelle spørgsmål besvares. De mere generelle øvelser udfører sygeplejerskerne på afdelingen selv, efter anvisning af ergoterapeuterne. Og for de patienter, som ikke behøver genoptræning, vil al kommunikation herefter foregå ved ambulatorium til kontrolopfølgning.