onsdag den 17. september 2014

Etik

Når man interviewer andre personer, er det vigtigt, at de har fået den rette information omkring projektet,  altså omkring videregivelse af informationer man får fra interviewet og omkring formålet med interviewet. Der skal skrives under på en informeret samtykkeerklæring, så den person der bliver interviewet giver lov til at vi må bruge interviewet i vores projekt. Der skal skrives under af både den der interviewer, og den der bliver interviewet.

Skulle der være spørgsmål, er de velkomne til at stille dem, og de vil så vidt det er muligt få de svar de har brug for. Ydermere er det vigtigt at personerne der bliver interviewet ved, at de har ret til ikke at svare på spørgsmål, hvis ikke de har lyst, og at de altid kan trække sit samtykke tilbage. Desuden bliver alt materiale indsamlet i form af interviews, destrueret efter afslutning af projektet.

Vi må ikke videregive nogen form for personlige informationer, da vi har tavshedspligt.

Alt hvad vi gør, skal være etisk korrekt, og i vores tilgang til analyse, interviews og andet gennem arbejdsprocessen, er det vigtigt at vi tænker på de involverede personer, så der ikke på nogen måder opstår misforståelser, krænkelser og negativitet. 
     Man skal have respekt for den person der bliver interviewet, og overveje ethvert etisk aspekt. Alle de involverede personer i dette projekt har rettigheder, og selvom man har informeret samtykke fra de deltagende, skal man sørge for altid at spørge dem om det er i orden, før man bruger noget af den information, man har fået. (6, 31)




Man bør som udgangspunkt altid gå ind i ethvert møde
med den rette etiske tilgang og integritet. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar