Refleksion ved interview med patient

Inden interviewet havde vi gjort os nogle overvejelser om, hvor mange der skulle deltage i interviewet og hvem. Desuden har vi allerede i starten af arbejdsprocessen lavet spørgsmål til patienten, og dem fik vi brugt ved interviewet. 

     Det blev Camilla der skulle interviewe, eftersom det var en fra hendes familie, og det foregik i kvindens hjem. Interviewet var semistruktureret hvilket fungerede rigtigt godt, da der nogle gange var behov for at stille ekstra uddybende spørgsmål. Samtidig var det godt med lidt struktur, så man vidste hvor man ville hen, og så der ikke kom for mange sidespring. 

Interviewet forløb som forventet, og hun var god til at svare fyldestgørende på spørgsmålene, så der er masser af materiale at vælge imellem til analysen. Det kunne både være en fordel og en ulempe at være i familie med patienten. Det var en fordel fordi patienten var tryg, og turde fortælle om hendes oplevelse af forløbet. Det kunne dog også være en ulempe, da det kunne gå hen at blive for personligt, men det var ikke det indtryk der var. 

     Patienten var informeret om, at hun til enhver tid kunne sige fra, eller vælge ikke at svare på nogle bestemte spørgsmål. Under interviewet blev der taget nogle få notater på en blok, hvilket fungerede fint i det her tilfælde. 
     Vi fik et indblik i hvordan patientens forløb var gået på afdelingen og hvordan hun havde det, med forløbet. Desuden kom hun med en god idé til videreudvikling af vores løsningsforslag. 

Hvis Patienten ikke var en vi kendte, ville vi have tænkt rigtig meget over, hvordan man sidder når man interviewer, altså foran patienten og uden at være for mange til interviewet, og sørge for at patienten føler sig tryg, med aktiv lytning og passende kropssprog.

Efter interviewet sagde patienten, at vi var velkomne til at ringe, hvis vi havde flere spørgsmål, eller ikke havde fået det hele med. Vi reflekterede over, at hele interviewet var gået fint, og efter planen, hvor de afvigelser der var, var relevante i forhold til vores problemstilling. Desuden er det godt, at der kun var én til at interviewe, da det er bedst og mest trygt for patienten.

Eide og Eide's kommunikationsteori og Calgary Cambridge Modellen

Til kommunikationsøvelsen har vi gjort brug af Eide og Eide's kommunikationsteori omkring aktiv lytning, men også Calgary-Cambridge modellen da den går i dybden med, hvordan man holder en samtale og viser et klart billede af, hvordan man skal indlede, udføre og afslutte kommunikation.

Calgary-Cambridge guiden er lavet ud fra en oversættelse af Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman, Suzanne Kurtz og Juliet Draper. Guiden er et undervisningsmateriale, som har til formål at udvikle kommunikationsfærdigheder i sundhedssektoren, hvor Calgary-Cambridge modellen er forbilledet. Den danske guide, den som vi har fulgt, er udarbejdet af Annegrethe Nielsen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren på UCN, Danmark.

Modellen er en struktureret, punktopstillet guide til, hvordan man indleder en samtale, for eksempel at man skal præsentere sig selv hilse på patienten etc. Den går ind og kommer med forslag til, hvordan man kan komme ind på livet af patienten ved at tale om følelser og udforske kropssprog, skabe struktur og udvikle forholdet til patienten samtidig med, at man involverer patienten. 

     På denne måde kan man informere, rådgive og planlægge sammen med patienten, hvor det er vigtigt med gentagelser. Modellen giver forslag til hvordan en god kommunikation skal være, og viser endda også hvordan man skal afslutte samtalen.  

Vi brugte modellen i vores kommunikationsøvelse, da den består af retningslinjer for en god kommunikation og viser vigtigheden af en god struktur for at finde frem til den information, man har brug for. (35)

Eide og Eide mener, at kommunikation er essentielt i sygepleje, så man kan forstå sin patient og se helheden i patientforløbet, så man som sygeplejerske kan skabe en god kontakt og udføre korrekt pleje til sin patient. Kommunikation skaber kvalitetssikring. 

     Patienten skal føle sig set og hørt, og det var vigtigt for os, at man kunne se det i kommunikationsøvelsen. Ifølge Eide og Eide kan man som kommunikationsredskab bruge aktiv lytning, hvor man både verbalt og non-verbalt kommunikerer og skaber en god kontakt til patienten.
     Verbalt skal man som sygeplejerske vise interesse for patienten, stille åbne spørgsmål med plads til lidt afvigelse fra strukturen,  så man kan komme ind på livet af patienten. Man kan ifølge Eide og Eide også parafrasere for så viser man også, at man har lyttet til patienten og vil patienten det bedste, ved at formulere noget information anderledes og bedre for eksempel uden fagsprog. Ved at parafrasere kan man også sikre, at patienten har forstået informationen ordentligt. 

Eide og Eide mener også at den non-verbale kommunikation er essentiel. Det består for eksempel af øjenkontakt, ansigtsudtryk, berøring, kropssprog og det at vise at man kan lytte, og være stille når der er brug for det. Ved brug af det non-verbale kan man gøre sit verbale sprog mere troværdigt.

     Eide og Eide's teori omkring det, at man kan skabe ro og overblik gennem kommunikationen er interessant i forhold til vores kommunikationsøvelse, og derfor valgte vi også at fokusere på Eide og Eide, fordi roen og overblikket, sammen med Calgary-Cambridge modellen, kan øge patientens følelse af tryghed, og følelsen af at være godt informeret. (8, p. 17-102, 137-260)

Logbog

I dag har vi været ved, at færdiggøre de sidste hængepartier på bloggen. Vi har blandt andet fået lagt billeder ind på vores indlæg, da vi endelig kunne få adgang til colourbox.

Vores interview med patienten er i hus, og vi regner med at færdiggøre vores blog i morgen, så den er klar til at blive afleveret torsdag.

Colles fraktur og statistik

Vi har valgt at fokusere på Colles frakturer, eftersom det er et af de hyppigste brud, man ser på dagkirurgisk afsnit, men også fordi at den patient vi har interviewet, var indlagt med en Colles fraktur på dagkirurgisk. 

     Ved en Colles fraktur er knoglen forskudt i retning af håndryggen, og der er som regel et lille stykke knogle, som er sprunget fra ved spidsen af albuebenet. Bruddet opstår oftest efter et fald og ses særligt hyppigt hos børn og ældre. Det ses meget hyppigt om vinteren, hvor der er glat føre. 

     En del brud kan klares med gips-bandage i 4-6 uger. Hvis bruddet skal sættes på plads, kan det langt de fleste gange lade sig gøre med lokalbedøvelse. I nogle situationer må Colles frakturen fæstnes med metaltråde, skruer og evt. en metalskinne. De fleste Colles frakturer heler op, så funktionen bliver god igen efter nogle få måneder.

• Årligt er der ca. 15.000 tilfælde i Danmark.
• I aldersgruppen 0-25 ses bruddet hyppigst hos drenge/mænd, mens kvinder dominerer statistikken efter 65-års alderen.
• Brudtypen udgør en tredjedel af alle brud hos ældre.
• Sport og trafikulykker er meget hyppige årsager i den yngre aldersgruppe. Hos ældre ses bruddet oftest efter et fald. (18, 36, 37, 38)

Innovative idéer

Applikation

App med fokus på oplysninger og guides til den udskrevne patient. Patienten skulle her kunne finde ergoterapeut-videoer med genoptræningsøvelser samt svar på hyppigt stillede spørgsmål og dette på den måde, at man i appen, uanset hvilket sprog man som patient eller pårørende taler, kan vælge det sprog, og se og følge appen på den måde. Dette ville oven i købet skulle gælde for blinde, med lydfiler, og døve, med videoer med tegnesprog. 

Åbent forum

Hjemmeside med oplysninger omkring frakturer, samt at være en patient med en fraktur. Lidt ligesom denne blog, men samtidig et forum, hvor man kan skrive ind til og få svar tilbage fra en fagperson med forstand på emnet. (26, 27, 28)

Kursus til sygeplejersker

Et kursus med fokus på optimeret kommunikation mellem fagpersonale og patient samt om forbedret patientforløb. (29)

Tjekliste

En tjekliste til patienter, så de selv kan se og holde styr på, hvad der mangler før man skal udskrives, og hvad der skal til når man er kommet hjem. 

Teorier til analyse

Opsummering af teorier

Vi har gennem vores arbejdsproces været igennem nogle forskellige teoretikere, hvor vi ved hjælp af deres teorier, har kunne analysere vores interviews, samt kunne finde frem til et innovativt løsningsforslag ved også at se metodisk på disse teorier.

Virginia Henderson's grundlæggende principper benyttede vi, da det giver en understregning af det hele menneske og dets behov, samt hvordan forskellige behov skal være opfyldt, før patienten kan føle sammenhæng og velvære. (1)

Benner og Wrubel's omsorgsteori brugte vi, for at skabe et billede af den tilgang, som sygeplejerskerne møder deres patienter med, samt forskellen på netop det at indgå i relation med en fænomenologisk tilgang, i modsætning til en mekanisk. (2)

Aaron Antonovsky' salutogenese har vi brugt i forhold til analyse af interviewene. Salutogenese er i bund og grund, spørgsmålet om, hvad der skaber sundhed?

     Han mener, at for at have en stærk oplevelse af sammenhæng, skal man kunne rumme alle tre fænomener, altså begribeligehed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

I forhold til vores case, har patienten ikke en stærk oplevelse af sammenhæng, da de tre fænomener ikke opleves hos patienten, og der er det vigtigt at man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at få en oplevelse af sammenhæng. (14)

Erving Goffmann's dramaturgi og stigmatisering i sundhedsvæsenet er vigtig i processen til forståelse af mennesket igennem sin eksistens, og de forskellige værdier samfundet tillægger de forskellige masker, som man iklæder sig. Men også hvordan dette kommer til udtryk, især i institutionel sammenhæng. (12, 19)

Birthe Bech-Jørgensen beskriver, med sin teori om menneskets forståelse af det almindelige hverdagsliv meget tydeligt, at de fleste mennesker ofte sætter de festlige og farverige begivenheder i modsætning til det almindelige hverdagsliv, og med det mener Bech Jørgensen, at man adskiller to fragmenter af eksistensen fra hinanden, og at man i stedet bør lade dem flyde sammen til en helhed. (13)

Eide og Eide's teori om aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation har vi brugt til analyse, i forhold til kommunikationsøvelsen. Vi har  vist, at vi lyttede til patienten. Vi forklarede patienten om for eksempel genoptræningsøvelser, og gentog det nogle gange, så vi sikrede os, at patienten havde forstået informationerne. Sidst men ikke mindst, har vi brugt en masse kropssprog, for at vise at det ikke kun er verbalt man kan kommunikere bedst. (8)

Calgary Cambridge er en model om, hvordan man kan formidle en god kommunikation til patienter. Vi brugte modellen til vores kommunikationsøvelse for at forbedre vores kommunikation. Modellen har en lang række retningslinjer, såsom at man skal hilse på patienten, lytte opmærksomt og tydeliggøre tidspunkter. Modellen tydeliggør, at det er vigtigt at der er struktur i ens kommunikation, samtidig med at man kommer i dybden med kommunikationen og ind på livet af sin patient. (35)

Innovationsslangen er blevet brugt i vores arbejdsproces, så vi kunne arbejde innovativt og ud fra en metode, hvor vi ikke skulle finde løsningen med det samme, men ud fra en masse forskellige informationer, finde frem til en fælles løsning i gruppen, på baggrund af selve arbejdsprocessen.  (30)

Problembaseret læring og de 7 trin er også blevet brugt i vores arbejdsproces, da de 7 trin i problembaseret læring fungerer lidt som en trappe eller spiral, hvor man hele tiden finder nye idéer og nye forståelser, så man skal ændre sin måde at gribe casen an på. Denne metode er også en innovativ arbejdstilgang, så vi kan arbejde mod en fælles løsning, altså at man ud fra tidligere fund og forforståelser, kan få en ny forståelse af en problemstilling, og se denne fra flere forskellige vinkler, eller finpudse de informationer man allerede har, hvor man går helt i dybden. (10)

Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering gør sig gældende for sundhedspersonalet i form af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dette er for at sikre at patienterne får de rette, nødvendige og konkrete informationer og plejeforløb, så det hele er for patientens bedste. Vi har valgt at have modellen med, for at vise, at den er vigtig, og fordi vi i vores analyse af interviews med fagpersoner og patient har haft Den Danske Kvalitetsmodel i tankerne. (32, 33, 34)

Proces

Vi har de sidste par dage været i gang med mange af de sidste detaljer, og arbejder stadig på dem. Vi har haft kommunikationsøvelse og vejledning med Marion onsdag, og det gik rigtig godt. Vi har ydermere fundet en patient at interviewe, og forhåbentlig kommer dette også snart på bloggen. Vi ser frem til at kunne komme videre til de sidste faser af innovationsslangen.

Vi har arbejdet intenst i de sidste par dage, og vi har aftalt at vi på bloggen vil indsætte vores læringsstile, hver især - dette vil vi sammen gøre på mandag.