Eide og Eide's kommunikationsteori og Calgary Cambridge Modellen

Til kommunikationsøvelsen har vi gjort brug af Eide og Eide's kommunikationsteori omkring aktiv lytning, men også Calgary-Cambridge modellen da den går i dybden med, hvordan man holder en samtale og viser et klart billede af, hvordan man skal indlede, udføre og afslutte kommunikation.

Calgary-Cambridge guiden er lavet ud fra en oversættelse af Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman, Suzanne Kurtz og Juliet Draper. Guiden er et undervisningsmateriale, som har til formål at udvikle kommunikationsfærdigheder i sundhedssektoren, hvor Calgary-Cambridge modellen er forbilledet. Den danske guide, den som vi har fulgt, er udarbejdet af Annegrethe Nielsen, Videncenter for Kommunikation og Læring i Sundhedssektoren på UCN, Danmark.

Modellen er en struktureret, punktopstillet guide til, hvordan man indleder en samtale, for eksempel at man skal præsentere sig selv hilse på patienten etc. Den går ind og kommer med forslag til, hvordan man kan komme ind på livet af patienten ved at tale om følelser og udforske kropssprog, skabe struktur og udvikle forholdet til patienten samtidig med, at man involverer patienten. 

     På denne måde kan man informere, rådgive og planlægge sammen med patienten, hvor det er vigtigt med gentagelser. Modellen giver forslag til hvordan en god kommunikation skal være, og viser endda også hvordan man skal afslutte samtalen.  

Vi brugte modellen i vores kommunikationsøvelse, da den består af retningslinjer for en god kommunikation og viser vigtigheden af en god struktur for at finde frem til den information, man har brug for. (35)

Eide og Eide mener, at kommunikation er essentielt i sygepleje, så man kan forstå sin patient og se helheden i patientforløbet, så man som sygeplejerske kan skabe en god kontakt og udføre korrekt pleje til sin patient. Kommunikation skaber kvalitetssikring. 

     Patienten skal føle sig set og hørt, og det var vigtigt for os, at man kunne se det i kommunikationsøvelsen. Ifølge Eide og Eide kan man som kommunikationsredskab bruge aktiv lytning, hvor man både verbalt og non-verbalt kommunikerer og skaber en god kontakt til patienten.
     Verbalt skal man som sygeplejerske vise interesse for patienten, stille åbne spørgsmål med plads til lidt afvigelse fra strukturen,  så man kan komme ind på livet af patienten. Man kan ifølge Eide og Eide også parafrasere for så viser man også, at man har lyttet til patienten og vil patienten det bedste, ved at formulere noget information anderledes og bedre for eksempel uden fagsprog. Ved at parafrasere kan man også sikre, at patienten har forstået informationen ordentligt. 

Eide og Eide mener også at den non-verbale kommunikation er essentiel. Det består for eksempel af øjenkontakt, ansigtsudtryk, berøring, kropssprog og det at vise at man kan lytte, og være stille når der er brug for det. Ved brug af det non-verbale kan man gøre sit verbale sprog mere troværdigt.

     Eide og Eide's teori omkring det, at man kan skabe ro og overblik gennem kommunikationen er interessant i forhold til vores kommunikationsøvelse, og derfor valgte vi også at fokusere på Eide og Eide, fordi roen og overblikket, sammen med Calgary-Cambridge modellen, kan øge patientens følelse af tryghed, og følelsen af at være godt informeret. (8, p. 17-102, 137-260)

Referat af kommunikationsøvelse

I foregårs færdiggjorde vi vores kommunikationøvelses-video, og i går viste vi den til Marion. Vi ville vise, hvordan vi har benyttet Eide og Eide's teori om vigtigheden ved en god kommunikation, altså aktiv lytning, samt verbal- og nonverbal kommunikation mellem fagpersoner og patienter, samt hvordan øjenhøjde er en vigtig faktor i henhold til at udvise respekt.
     Vi gjorde meget ud af med denne video at skitsere sort på hvidt, forskellen på god og ringe kommunikation, i billedet af sygeplejersken, ergoterapeuten og lægen. Vi ville møde patienten, der hvor hun var, og med de tanker og frustrationer hun havde, og hjælpe hende med at løse dem bedst muligt. 

Marion virkede til godt at forstå vores pointe, og vores måde at løse denne opgave på. Vi talte om hvordan vi benyttede aktiv lytning som et aktivt redskab i mødet med vores patient både non-verbalt med øjenkontakt, håndbevægelser, berøring og stilhed, samt verbalt med stille spørgsmål, at spejle følelser og sammenfatte det patienten tænker. (8, p. 24)

 Samtidig benyttede vi også Calgary-Cambridge guiden, med dets fokus på specifikke nøgleredskaber, der skal indgå i relationen med en patient. De har opsat samtalen med patienten i trin og opdelt emner om, hvordan man sætter en relationel dagsorden. (35)

Kommunikationsøvelsen er en del af modul 5, altså en fastlagt studieaktivitet, som vi skulle lave for at deltage til eksamen. Vi kunne virkelig se ud fra øvelsen, at den fænomenologiske tilgang til sygepleje er ekstremt vigtig, når der er tale om mødet med patienten. Det at kunne læse kropssprog er også rigtig vigtigt, da det verbale og det non-verbale ikke altid spiller overens med hinanden, og det at kunne se afvigelser, er en stor del af sygeplejen.

Vi har fået et større indblik i kommunikation, og hvordan kommunikation skal bruges i et sygeplejefagligt perspektiv. Vi snakkede om, at det tit bare er noget man gør, går ind og kommunikere med andre, men at se det fra en helt tredje vinkel, og se sig selv i aktion har været lærerigt og spændende. Man kan på en eller anden måde sætte sig bedre ind i, hvordan man kommunikere med patienten.

Refleksion over kommunikationsøvelse

Monique om at spille sygeplejerske i kommunikationsøvelsen:

Jeg synes personligt, at det efterhånden forekommer meget naturligt at agere som sygeplejerske også bare i øvelse-sammenhæng. Jeg mener det handler meget om, at møde den enkelte patient, der hvor de er samt at vide, hvornår man skal kommunikere verbalt samt non-verbalt, og hvornår man skal lægge hånden på skulderen, og hvornår dette ikke er passende. 

     Patienten skal føle sig tryg og samtidig empowered omkring sit eget sygeforløb, og det skal os som sygeplejersker være aktive aktører i.


Anne om at spille ergoterapeut i kommunikationsøvelse:

Jeg spillede ergoterapeut i kommunikationsøvelsen, og dette faldt mig let ind, da de har samme udgangspunkter som os sygeplejersker. Da jeg kom ind til patienten, startede jeg med at give patienten hånden og sige hej, for at skabe et bånd og tryghed.
     Dette handler også meget om, hvordan man handlede verbalt og non-verbalt.

Jeg gik ind og brugte en del empowerment, da patienten selv var på banen i forhold til genoptræningsøvelserne. Jeg brugte også gentagelser, for at sikre mig, at patienten fik helt fat i det. Jeg satte mig ned ved siden af patienten, for at komme i øjenhøjde, og dette gjorde jeg for, at patienten følte, at vi var ligestillet og jeg ikke var alt for autoritær.


Mathilde om at spille læge i kommunikationsøvelse:

Jeg synes, det var en meget sjov og spændende oplevelse, at spille læge. I vores skuespil, havde vi i gruppen på forhånd bestemt, at lægen skulle have en mekanisk tilgang til patienten. Det var personligt utrolig svært for mig at snakke med patienten uden kropskontakt. Samtidig var det også meget svært, at komme med så mange informationer på så kort tid. Jeg stod op under hele samtalen, og samtidig var der også et bord i mellem mig og patienten, så det var tydeligt at se, at jeg skulle forkomme som en autoritet. Det er dog vigtigt at sige, at det bare var et eksempel, og slet ikke for at hentyde, at læger er dårlige til at kommunikere med patienter.    


Camilla om at spille patient i kommunikationsøvelse:

Det var en meget spændende og lærerig oplevelse at skulle spille patient. Da lægen var der følte jeg mig som en genstand, hvor at det var lige meget, hvordan jeg havde det. Når man kun har været indlagt en dag, og ikke kender den tildelte læge kan kommunikationen og den givne information misforstås.

     Dette var i modsætning til mødet med sygeplejersken. Forløbet ændrede sig meget positivt da Monique som spillede sygeplejerske kom ind, for hun spurgte til hvordan jeg havde det, og anerkendt at der havde været meget information på rigtig kort tid. Jeg følte, at hun var interesseret i mig som patient, og var forstående overfor mine bekymringer/problemstillinger. Jeg følte vi var mere ligestillede og at hun ville give sig tid til at lytte, til det jeg nu måtte have at fortælle.

Oplevelsen med Anne som ergoterapeut var rigtig god. Det gav også mig en følelse af at hun havde tid og lyst til at være sammen med mig. Hun gav konkrete svar og introducerede mig for en app, hvor jeg kunne se øvelserne igen og fortalte og viste mig, at navnet på app’en stod på første side i pjecen. 

Alt i alt var det en god oplevelse at spille patient, hvor jeg havde et trygt patientforløb og var velinformeret. Jeg blev set hvor jeg var, dog med visse mangler fra lægens side af.

Kommunikationsøvelse