Innovative idéer

Applikation

App med fokus på oplysninger og guides til den udskrevne patient. Patienten skulle her kunne finde ergoterapeut-videoer med genoptræningsøvelser samt svar på hyppigt stillede spørgsmål og dette på den måde, at man i appen, uanset hvilket sprog man som patient eller pårørende taler, kan vælge det sprog, og se og følge appen på den måde. Dette ville oven i købet skulle gælde for blinde, med lydfiler, og døve, med videoer med tegnesprog. 

Åbent forum

Hjemmeside med oplysninger omkring frakturer, samt at være en patient med en fraktur. Lidt ligesom denne blog, men samtidig et forum, hvor man kan skrive ind til og få svar tilbage fra en fagperson med forstand på emnet. (26, 27, 28)

Kursus til sygeplejersker

Et kursus med fokus på optimeret kommunikation mellem fagpersonale og patient samt om forbedret patientforløb. (29)

Tjekliste

En tjekliste til patienter, så de selv kan se og holde styr på, hvad der mangler før man skal udskrives, og hvad der skal til når man er kommet hjem. 

Teorier til analyse

Opsummering af teorier

Vi har gennem vores arbejdsproces været igennem nogle forskellige teoretikere, hvor vi ved hjælp af deres teorier, har kunne analysere vores interviews, samt kunne finde frem til et innovativt løsningsforslag ved også at se metodisk på disse teorier.

Virginia Henderson's grundlæggende principper benyttede vi, da det giver en understregning af det hele menneske og dets behov, samt hvordan forskellige behov skal være opfyldt, før patienten kan føle sammenhæng og velvære. (1)

Benner og Wrubel's omsorgsteori brugte vi, for at skabe et billede af den tilgang, som sygeplejerskerne møder deres patienter med, samt forskellen på netop det at indgå i relation med en fænomenologisk tilgang, i modsætning til en mekanisk. (2)

Aaron Antonovsky' salutogenese har vi brugt i forhold til analyse af interviewene. Salutogenese er i bund og grund, spørgsmålet om, hvad der skaber sundhed?

     Han mener, at for at have en stærk oplevelse af sammenhæng, skal man kunne rumme alle tre fænomener, altså begribeligehed, meningsfuldhed og håndterbarhed.

I forhold til vores case, har patienten ikke en stærk oplevelse af sammenhæng, da de tre fænomener ikke opleves hos patienten, og der er det vigtigt at man som sygeplejerske kan hjælpe patienten med at få en oplevelse af sammenhæng. (14)

Erving Goffmann's dramaturgi og stigmatisering i sundhedsvæsenet er vigtig i processen til forståelse af mennesket igennem sin eksistens, og de forskellige værdier samfundet tillægger de forskellige masker, som man iklæder sig. Men også hvordan dette kommer til udtryk, især i institutionel sammenhæng. (12, 19)

Birthe Bech-Jørgensen beskriver, med sin teori om menneskets forståelse af det almindelige hverdagsliv meget tydeligt, at de fleste mennesker ofte sætter de festlige og farverige begivenheder i modsætning til det almindelige hverdagsliv, og med det mener Bech Jørgensen, at man adskiller to fragmenter af eksistensen fra hinanden, og at man i stedet bør lade dem flyde sammen til en helhed. (13)

Eide og Eide's teori om aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation har vi brugt til analyse, i forhold til kommunikationsøvelsen. Vi har  vist, at vi lyttede til patienten. Vi forklarede patienten om for eksempel genoptræningsøvelser, og gentog det nogle gange, så vi sikrede os, at patienten havde forstået informationerne. Sidst men ikke mindst, har vi brugt en masse kropssprog, for at vise at det ikke kun er verbalt man kan kommunikere bedst. (8)

Calgary Cambridge er en model om, hvordan man kan formidle en god kommunikation til patienter. Vi brugte modellen til vores kommunikationsøvelse for at forbedre vores kommunikation. Modellen har en lang række retningslinjer, såsom at man skal hilse på patienten, lytte opmærksomt og tydeliggøre tidspunkter. Modellen tydeliggør, at det er vigtigt at der er struktur i ens kommunikation, samtidig med at man kommer i dybden med kommunikationen og ind på livet af sin patient. (35)

Innovationsslangen er blevet brugt i vores arbejdsproces, så vi kunne arbejde innovativt og ud fra en metode, hvor vi ikke skulle finde løsningen med det samme, men ud fra en masse forskellige informationer, finde frem til en fælles løsning i gruppen, på baggrund af selve arbejdsprocessen.  (30)

Problembaseret læring og de 7 trin er også blevet brugt i vores arbejdsproces, da de 7 trin i problembaseret læring fungerer lidt som en trappe eller spiral, hvor man hele tiden finder nye idéer og nye forståelser, så man skal ændre sin måde at gribe casen an på. Denne metode er også en innovativ arbejdstilgang, så vi kan arbejde mod en fælles løsning, altså at man ud fra tidligere fund og forforståelser, kan få en ny forståelse af en problemstilling, og se denne fra flere forskellige vinkler, eller finpudse de informationer man allerede har, hvor man går helt i dybden. (10)

Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering gør sig gældende for sundhedspersonalet i form af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dette er for at sikre at patienterne får de rette, nødvendige og konkrete informationer og plejeforløb, så det hele er for patientens bedste. Vi har valgt at have modellen med, for at vise, at den er vigtig, og fordi vi i vores analyse af interviews med fagpersoner og patient har haft Den Danske Kvalitetsmodel i tankerne. (32, 33, 34)

Proces

Vi har de sidste par dage været i gang med mange af de sidste detaljer, og arbejder stadig på dem. Vi har haft kommunikationsøvelse og vejledning med Marion onsdag, og det gik rigtig godt. Vi har ydermere fundet en patient at interviewe, og forhåbentlig kommer dette også snart på bloggen. Vi ser frem til at kunne komme videre til de sidste faser af innovationsslangen.

Vi har arbejdet intenst i de sidste par dage, og vi har aftalt at vi på bloggen vil indsætte vores læringsstile, hver især - dette vil vi sammen gøre på mandag.

Tværprofessionelt samarbejde

Monofagligt samarbejde:

Her samarbejder man med én faggruppe, som har et specifikt speciale, som eksempelvis et team af dansklærere.

Flerfagligt samarbejde:

Her foregår der samarbejde indenfor én faggruppe, som eksempelvis lærer med forskellige fag,  eller pædagoger, sygeplejersker eller læger der arbejder med det samme problem, men i hver deres faggruppe.

Tværfagligt samarbejde:

Her foregår samarbejdet mellem forskellige faggrupper, der arbejder indenfor deres eget felt, men sammen med andre faggrupper, som også agere indenfor deres eget område med hver enkel faggruppes værktøj og metoder benyttes. 

 

'

Tværprofessionelt samarbejde:
Her arbejder man i høj grad på tværs af professionerne, men benytter også en del af hinandens kompetencer for på den måde sikrest og på bedste måde at nå det fælles mål.

Hvordan arbejder vi på sygehuset?

På sygehuset arbejder vi uundgåeligt tværprofessionelt, grundet at institutionen indeholder mange forskellige faggrupper, der overlapper, overtager og færdiggører patientforløbet for at sikre den bedst mulige pleje. På en afdeling vil man typisk møde både læger, sygeplejersker, ergo/fysioterapeut samt talepædagoger, der faggrupperne imellem skal spille sammen om at opnå fælles mål. 

Hvad er tværprofessionelt samarbejde?

Det benyttes som en metode til at sikre at indsatsen i samfundet bliver bedre for den enkelte borger, når denne person er i kontakt med det offentlige system.

     At man fra forskellige faggrupper går sammen og samarbejder i fællesskab mod et fælles mål med hver faggruppes speciale.

For at finde ud af, hvad der skal til for at opnå samarbejdet i tværfaglig sammenhæng, opstiller Højholdt tre problemstillinger:

• "Hvordan får vi samarbejdet mellem professioner til at virke?"
• "Hvilke barriere kan der være for at få samarbejdet mellem professioner til at lykkes?"
• "Hvordan kan vi medvirke til at overskride disse barriere?" (16, p. 13)

For at løse disse problemstillinger siger han ydermere, at tværprofessionelt arbejde skal være et mål i sig selv, og at vi orienterer os i fællesskab omkring løsningsredskaberne for dette problem. At det at flere forskellige faggrupper går sammen og gerne vil arbejde sammen kan være opskriften på det perfekte samarbejde, og måske nøglen til at løse et givent problem.

     Han mener at nøglen til at finde en løsning ofte ligger i samspillet og samarbejdet med andre mennesker, samt ’at virke’ sammen med andre.

Andy Højholdt giver et billede af, at samarbejde er opstået på trods af, at mange mennesker foretrækker at arbejde og være alene, men når der så forekommer en knude i problemløsningen, er vi nødsaget til at søge andre muligheder, og de muligheder finder vi hos vores medmennesker.

     Når vi så er problemløsere på arbejde, er vi ofte nødsaget til at arbejde tværprofessionelt, fordi vi på vores arbejdsplads har forskellige arbejdskompetencer og områder, der er vores at agere indenfor. Vi gør vores del, og så kommer der en anden og tager over. 

Hvorfor arbejde tværprofessionelt?

Tværprofessionelt samarbejde er utrolig vigtigt, når man står over for en problemstilling som man har erkendt, man ikke kan løse med de redskaber, der følger med den ene faggruppe, men at man erkender, at man ved at arbejde tværprofessionelt kan låne redskaber fra hinanden og på den måde ’shoppe’ sig frem til den ideele værktøjskasse til løsningen af problemstillingen.

Hvad kan dette gøre i forhold til helhedsbehandlingen af patienter?

Hvis man i modsætning til at arbejde tværprofessionelt arbejder mono, fler- eller tværfagligt, vil man fortsætte indenfor sine egne kompetencer – jeg gør mit, mens du gør dit. Det kan også fungere i andre sammenhænge, men på en institution som et sygehus, er man nødsaget til at se udenfor sine egne kompetencer og udenfor, at jeg overlader det blot til en anden faggruppe.
     Man er nød til at gå ind og sige, at vi på tværs af faggrupperne har et problem, der skal løses, og jeg må som repræsentant for min faggruppe arbejde mig ud af mit område og hjælpe til, og bidrage med det jeg kan, om det så er med redskaber og kunnen uden for mit normale kompetenceområde. Gør man det, så arbejder man mere flydende og som ingredienser i samme skål, der skal udgøre en fælles masse, der til slut skal blive til løsningen af et fælles mål, for det er jo, det vi er interesserede i. (16)

Metode til analyse

Vi har transkriberet vores interviews, og har i analysen brugt Steiner Kvales metode, med de seks analysetrin, hvor trin 4 har været oplagt at bruge, da vi har fortolket og analyseret de transkriberede interviews, og derud fra fundet det vigtigste, altså de forskellige mønstre der gik igen i vores interviews. Denne metode har vi brugt for lettere at koble teori på analysen, og for bedre at se hvad der er mest brugbart i forhold til problemstillingen. 

     Kvale fokuserer på, at dem der interviewes skal tale ud fra deres egne oplevelser, altså hvad betydning og hvilken mening de har for den givne person. På den måde er det meget individuelt, ved hvert interview, hvordan sygeplejersken og ergoterapeuten ser på frakturer, fremfor hvordan patienten ser på sin egen fraktur. 

Vi har desuden valgt, ikke at lægge de transkriberede interviews på bloggen, for ikke at diskriminere nogen, på nogen måde. (7)

Den danske velfærdsmodel

Der findes forskellige velfærdsmodeller, hvor man skelner mellem:

  - Den Liberale Velfærdsmodel, hvor staten ikke sikrer velfærdsydelser. Markedskræfterne styrer velfærden, hvor den enkelte borger selv må sørge for at have en personlig indkomst og private forsikringer.

- Den Kontinentale Velfærdsmodel, hvor sociale ydelser og sociale ordninger knytter sig til forsikringsordninger gennem borgernes arbejde.
- Den Universelle eller Skandinaviske Velfærdsmodel, hvor staten sørger for at stille ensartede ydelser og social sikkerhed til alle borgere. Alle borgere har ret til ens ydelser, som finansierers over skatten.

Den universelle velfærdsmodel, er den model Danmark primært ligger under. En af de store ting, som kendetegner den universelle velfærdsmodel er lighed. Ligheden i Danmark kan ses på den måde, at der er ens velfærdsgoder til alle.

     Der er gratis skolegang, gratis behandling, gratis lægehjælp etc. Der er også ret til ældrepleje, handicappleje osv. Der er store offentlige tilskud til mange sociale ydelser som børnepasning, medicin, boligtilskud, m.m.

     Desuden er der et højt socialt sikkerhedsnet, for eksempel børnepenge, SU, dagpenge, bistandshjælp, pension, osv.

De mange velfærdsgoder finansieres gennem et højt skatteniveau og afgifter.

Det er meget dyrt for staten at benytte sig af den universelle velfærdsmodel. Blandt andet er der store omkostninger forbundet med sundhedsvæsenet, som i 0'erne har været stigende:

Offentligt forbrug af sundhed, pct. af BNP, 1990-2008

Staten har derfor op gennem 0'erne set sig nødsaget til at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet. Ønsket om øget produktivitet forstærkes af udsigterne om, at en stadig stigende andel af befolkningen er ældre mennesker, som vil have brug for behandling og pleje. (33)

  

Dette ses på sygehusene på den måde at der er skåret ned i personalet, som kan medføre travlhed.

Ifølge ”Danske Regioner” er det opgjort, at produktiviteten i sundhedsvæsenet fra 2006 - 2012 er steget med 15,3%. (34)

Problemstilingen i casen er, hvordan vi kan sikre os, at patienterne på dagsafsnittet har forstået den givne information ved udskrivelsen. Det er rigtigt, at det er et problem, hvis patienten ikke har forstået den givne information ved udskrivelse, og hvis ikke de forstår den givne information, kan det eventuelt være et problem, på grund af den danske velfærdsmodel, da den øgede produktivitet kan medfører travlhed. 
     I vores interview af fagpersonerne sagde de, at grunden til, at patienterne nogen gange glemte alt den information de fik, nok kunne skyldes, at patienterne fik alt for meget informationen på én gang. Her fortalte de os, at grunden til, at patienterne fik alt for meget informationen på én gang kunne være på grund af travlhed og mangel på personale. (15)

Refleksion ved interview med ergoterapeut og sygeplejerske

Inden interviewene reflekterede vi over, hvilke spørgsmål der kunne have relevans i forhold til sygeplejersken og ergoterapeuten. Vi fandt i samarbejde frem til, hvilke spørgsmål der ville gavne vores viden og læring på området.

     Vi diskuterede hvilken fremgangsmåde, der ville fungere bedst, samt blev enige om at afprøve to metoder, en på sygeplejersken og en på ergoterapeuten.

Den vi brugte på ergoterapeuten, fungerede på den måde, at en person interviewede hende, imens en anden skrev svarene ned til spørgsmålene. Den metode vi brugte på sygeplejersken, fungerede på den måde, at en person interviewede hende, imens dette blev optaget på en lydfil. Denne er dog destrueret efter transkriberingen.

Under begge interviewene reflekterede vi over, om kommunikationen blev professionelt udført. Desuden reflekterede vi meget over, da vi kom, om de nu havde tid til os, da vi fik at vide, at ergoterapeuterne måske ikke havde tid til et interview, men det havde de heldigvis.
     Vi troede at vores problemstilling var et stort problem, hvilket det ikke virkede til på personalet, og det var jo kun godt nok, men det slog os lidt ud af kurs i begge interviewene, da der var nogle spørgsmål vi havde forberedt, som vi ikke kunne stille, da de egentlig ikke var relevante for personalet, når problemstillingen ikke var et særlig stort problem.
     Når det er sagt, har vi også kun interviewet en enkelt ergoterapeut og en enkelt sygeplejerske. For en helhedsvurdering ville det have været godt med mange flere fagpersoner involveret, samt mere tid til selve opgaven.

Efter interviewene reflekterede vi yderligere over, om det hele var forløbet som planlagt, og vi diskuterede, hvilken metode der fungerede bedst for os. Her blev vi enige om, at metoden som vi brugte på ergoterapeuten var bedst, da det tog meget lang til at transkribere lydfilen.